Fysio-Pilates er en hensyntagende træningsform, der primært fokuserer på at styrke de stabiliserende muskler omkring rygsøjlen.
Træningen er en kombination af afspænding, bevægelighedstræning og let styrketræning for hele kroppen, som sigter mod at optimere bevægelser og generel fysisk aktivitet.
I træningen arbejdes der både med det ”indre muskelsystem”, hvilket er muskler, der sidder tæt på leddene
, og det ”ydre muskelsystem” som skaber bevægelse.
Tempoet i træningen er lavt, så alle øvelser udføres kontrolleret. I denne forbindelse vil der i træningen også være fokus på bækkenbund og vejrtrækning.