Hvad er GLA:D®?
GLA:D® er et forskningsinitiativ iværksat af professor Ewa Roos og professor Søren Thorgaard Skou fra Syddansk Universitet.
I Faaborg Fysioterapi varetages træningen af klinikkens tre certificerede GLA:D®-terapeuter: Sarah Kroman, Vivi Dalager og Amalie Ziegler.
Sarah Kroman er ansat på universitetet af de to professorer og arbejder således med implementering og kvalitetsudvikling af behandlingstilbuddet nationalt som internationalt.
Hvad er artrose?
Navnet ”artrose” er latin og er det korrekte navn for slidgigt, som er den mest almindelige ledsygdom i Danmark. Betegnelsen ”slidgigt” er egentlig misvisende, da artrose ofte opstår af mange andre årsager end ”slid” fx inaktivitet, sportsskader eller genetiske faktorer. I Danmark lider ca. 1 mio. danskere af symptomer på artrose og ledsygdommen rammer hele leddet, ikke kun ledbrusken.
Der findes GLA:D-forløb for folk med artrose i knæ eller hofte og et lignende forløb for folk med langvarig eller tilbagevendende rygbesvær. Herunder kan du se en video om hvad GLA:D er: